Der Malerweg
Links til etaper:

Etape 1

Etape 2

Etape 3

Etape 4

Etape 5

Etape 6

Etape 7

Etape 8

Der Malerweg, Sachsen, Tyskland
3. etape, Hohnstein - Ostrau

Efter en varm eftermiddag og aften i Hohnstein er temperaturen dalet til et mere behageligt niveau, så vi havde ikke behøvet så tidlig en start.

Trapper

Relativt kort efter starten på dagens etape når man ad bred skovvej frem til dagens første udsigtspunkt: Brandaussicht. Udsigten er fin, men den blev ikke foreviget, i stedet får I et foto af dagens første nedstigning.

Trapper

Vel nede ad dagens første trappe tages et overblik over rutens videre forløb. Efter en kort strækning ad asfaltvej, fører endnu en trappe os op til Waitzdorf og et par udsigtspunkter over Polenztal. Herefter følger et langt stræk ad brede skovstier frem til Kohlmühle. Der Malerweg følger på denne strækning den Europæiske fjernvandrevej E3.

Mette

Her er der sneget sig et enkelt foto af mig ind.
Vi følger et lille vandløb i en snæver slugt.

Kohlmühle

I Kohlmühle valgte vi at holde frokostpause med udsigt til et større nedlagt industrikompleks. Herefter følger og krydser ruten flere gange såvel bane som flod. Umiddelbart uden for Kohlmüle viser et af vejviserskiltene uheldigt op ad en sti, hvor det retteligt burde vise ret frem langs skinnerne. Vi lod os forvirre og gik forkert, da vi fandt det mindst sandsynligt, at vi nærmest skulle gå på jernbanesporet. Men det skal man altså, der hvor flod og bane krydser hinanden første gang på vej ud af byen. Efter et godt stykke lægger man flod og bane bag sig og begynder opstigningen til Altendorf. Altendorf er egentligt etapemål, men da vort overnatningssted befinder sig i Ostrau, fortsætter vi gennem byen.

Dorfbachklamm

Ruten ud ad Altendorf går ned gennem Dorfbachklamm, hvor ruten som følge af massive regnskyl var temmelig ødelagt. Vi fik klatret ned gennem brokkerne og nåede ned i Kirnitztal. Her fulgte vi floden frem til Ostrauer Mühle, hvor vi fik os et hvil og en cola inden opstigningen mod Ostrau. Dagens overnatningssted lå godt 1km væk fra ruten i Ostrau.

3. etape: Hohnstein - Ostrau

Etapelængde: Ca. 14 km

Tidsforbrug: Ca. 4-5 timer

Indtryk: Bortset fra trappepassagerne og mødet med en ældre snakkesagelig herre i Waitzdorf oplevede vi ikke det store i dag.

Copyright © metweb 2006-2024