Fotoserie 5. og 6. december 2013.
05.12: Danmark blev i dag hærget af en orkanlignende storm.
Denne gang blev også Midtjylland og Funder Syd ramt.
Da jeg kom hjem fra arbejde og kørte ind på Fårdalssvinget omkring kl. 17. blev jeg mødt af naboens væltede flagstang, som hang ud over hækken i ca. 1½ m højde over vejen. Lidt længere fremme noterede jeg mig et stort sort hul, hvor vort drivhus burde stå. Jeg fik stillet bilen og fik sammen med naboen fjernet flagstangen fra vejen og kunne efterfølgende konstatere, at vort drivhus rent faktisk var væk.
05.12: Grundet mørket var det umuligt at se noget som helst, så jeg besluttede at bruge kameraet til at se, hvor galt fat det var med drivhuset.
Drivhuset er totalt skadet. Skelettet er vredet rundt i groteske former og glasset ligger knust rundt på alle fire sider af soklen.
06.12: Aftenens snefald kan ikke skjule det trøstesløse syn af vort ødelagte drivhus. Utroligt nok ser det ud til, at den nederste del af stalddøren ikke er knust.
06.12: Selv det tunge galvaniserede arbejdsbord har været ude at flyve.
Copyright © metweb 2006-2024