Denne etape er den længste og mest krævende. Billederne vises som følger man Gendarmstien fra Padborg mod Høruphav. I virkeligheden vandrede vi denne etape fra sommerhuset i Vemmingbund mod uret rundt om Broagerland og tilbage ind gennem Broager til sommerhuset. Det var en fantastisk flot tur i perfekt forårsvejr. Dog blev vi snydt af længden (total 28km) og de manglende muligheder for at proviantere vand og drikke undervejs (campingpladserne var lukkede i april måned). I Brunsnæs fandt vi dog et offentligt toilet med mulighed for at tanke vand i flaskerne.
Her er vi! Broager.
Nedenfor Cathrinesminde Teglværksmuseum ligger denne lille tange med små fiskerhytter.
Et kig tilbage mod Cathrinesminde Teglværksmuseum, Broager og Broager Kirke med de to spir. På strækningen mellem Broager og Brunsnæs har der ligget en perlerække af teglværker.
Vandring ad grusvej mellem Brunsnæs og Busholm.
Dette sjove træ stødte vi på, på den lille korte stykke vandring langs stranden ved Busholm.
Vi nyder udsigten mod Skelde Mark og Kragesand fra en bænk ved Wolffsgård i Gammelgab.
Et af de få hårde vandrestykker af Gendarmstien er øst for de to store vindmøller ved Kragesand.
En glad vandrer en fantastisk forårsdag i Kobbelskov omgivet af nyudsprungne bøgetræer og en skovbund fuld af hvide anemoner.
Træer væltet på rad langs skrænten ved Kobbelskov.
Hvide anemoner i tusindtal dækker skovbunden.
Syd-østsiden af Broagerland er det mest kuperede stykke af Gendarmstien.
Kodrivere på stranden ved Dynt Hoved. På den modsatted side af Vemmingbund (bugt) ligger Dybbøl, Als Sund og Sønderborg.
Vemmingbund og i baggrunden det blå sommerhus som vi havde lejet til vor miniferie i slutningen af april.
Copyright © metweb 2006-2024