Vi har fået en god nats søvn efter den lange hårde dag i går, har været tidligt oppe, fået turens hidtil bedste morgenmadsbuffet og er allerede kl. 8:15 klar til at tage fat på etape 6. Vejet er perfekt med sol og behagelige temperaturer.
Vi har overnattet på pensionatet i det lysgule hus i midten.
90° til højre for det foregående foto: Grænseovergangen mellem Tyskland og Tjekkiet. Elben løber til højre for vejen skjult af træerne.
Elben krydses med en de små lokalfærger, som sejler frem og tilbage dagen lang efter behov. Det kostede EUR 1,50 at komme over.
Elben en idyllisk sommermorgen. Det er vanskeligt at forstå, at vandmasserne blot fem uger tidligere har forårsaget enorme ødelæggelser langs hele Elbens løb.
Vi er kommet op over skrænten fra Elben og krydser hen over en kornmark. I baggrunden Grosser Winterberg som vi besteg og nedsteg fra i går.
Vi har Wolfsberg i ryggen og er her på vej ned mod den lille by Reinhardtsdorf. I baggrunden, på den anden side af Elben, har vi udsigt til Schrammsteine.
Landevejen er krydset og vi går nu langs den østlige bagside af Reinhardtsdorf, - stadig med en fantastisk udsigt mod Schrammsteine.
Vi har gået et langt stræk gennem lyse skovområder og nærmer os middagstid. Et overdækket bord-bænkesæt placeret i udkanten af Kleinhennersdorf med en fantastisk udsigt over området giver den perfekte ramme til indtagelsen af den medbragte mad.
Vi startede behageligt op efter frokostpausen med vandring langs et mark/skov skel, men ikke længe efter begynder opstigningen til den første af dagens to 'knolde'. Her er vi på vej op ad trapperne mod Papststein.
Her er vi nået op på den 451m høje Papststein, hvorfra vi har endnu en fantastisk udsigt. Helt til venstre er det Königstein, mens den store knold i midten i skyggen er Lilienstein.
Vinklen er ændret lidt, så her kigger vi over mod Gohrisch, som er dagens næste udfordring. Königstein er nu til højre i baggrunden af billedet.
Efter ca. 100 højdemeter nedstigning fra Papststein og en tilsvarende opstigning ad trapper gennem skov mod Gohrisch venter der umiddelbart inden toppen denne spændende klatretur op igennem Nadelöhr.
Vel oppe på den 448m høje Gohrisch kan vi kigge tilbage på Pabststein, hvor vi stod en halv time tidligere. Efter en sidste nedstigning og en kort vandring når vi dagens etapemål i Kurort Gohrisch.
6. etape, Schmilka - Kurort Gohrisch
Etapelængde: Ca. 18 km
Tidsforbrug: Ca. 7 timer
Indtryk: En rigtig fin vandredag, hvor man vandrer igennem og på bagsiden af flere små hyggelige landsbyer og afslutningsvis udfordres med op- og nedstigninger af to af landskabets enkeltstående knolde. Undervejs belønnes man med mange flotte udsigter.
Copyright © metweb 2006-2024