
Ved Slåensø er vi stødt på en speciel afmærkning, som har gjort os nysgerrige. Motivet er en kombination af H. C. Andersen og den standhaftige tinsoldat.
Trods søgninger på nettet er vi ikke kommet tættere end dette: I forbindelse med H.C. Andersen året 2005, blev der anlagt en ny vandresti mellem H.C. Andersens Bænk på Himmelbjerget og H.C. Andersens Bænk på Åsen. Ca. 6,5 km lang.
Udrustet med vandreudstyr, kamera og forfriskninger startede vi således inspireret ud fra P-pladsen på Svejbækvej, hvor skiltet angiver vejen til H. C. Andersens Bænk samt Åsen.
Markeringen af vandrestien mellem H. C. Andersens Bænk på Åsen og H.C. Andersens Bænk på Himmelbjerget.
Turen starter med 400m vandring opad mod H. C. Andersens Bænk på Åsen.
På toppen findes turens ene H. C. Andersens Bænk.
Herefter vandres langs Åsen i ca. 100m's højde.
Fra Åsen kommer man ned på en bred skovvej.
Kort efter drejes fra ad en smal sti ned over en skrænt.
Efter et flat stykke i udkanten af Sletten følger en heftig stigning op mod Store Knøsen 129m.o.h.
Ved Store Knøsen er bakkerne meget stejle.
Efter en længere vandring på små skovstier og bredere skovveje følger den sidste stejle stigning op mod den anden H. C. Andersens Bænk.
H. C. Andersens Bænk på Himmelbjerget.
Herfra er der en fantastisk udsigt over Julsø.
Udsigten fra Himmelbjerget er fantastisk.
Himmelbjerget.Hvor:
Svejbækvej, Silkeborg
Længde:
13 km natursti tur/retur
Rute:
Stærkt kuperet rute
Tidsbehov:
2t 30min - 3t
I øvrigt:
Ruten følger delvist
Vandreruten Århus-Silkeborg.
Turen kan også startes fra Himmelbjerget.
Fotos:
08.03.2009
Copyright © metweb 2006-2026