Dette er en kavalkade over vores forlængede weekend i Reykjavik februar 2013. Vi havde booket en række udflugter på forhånd. Turene var bl.a. besøg i Den Blå Lagune og deltagelse i heldagsudflugten 'Den gyldne Cirkel', hvorfra de fleste fotos stammer. Vi var også på nordlystur og hvalsafari. Da vi hverken så nordlys eller hvaler, har vi kun mindet om to kolde ture ud i den lunefulde natur at tænke tilbage på. Island har været hårdt ramt af krak og udbrud i Eyjafjallajökull, men islændingene har bevaret deres humor. T-shirts sælges med påskriften 'We may not have cash, but we've got ash!'
Copyright © metweb 2006-2024