Der er regn i luften, da vi relativt tidligt starter ud fra Lichtenhainer Wasserfall. Regnen bliver heldigvis i skyerne og vi nøjes med en gråvejrsdag.
Efter en forholdsvis kort opstigning fra Lichtenhainer Wasserfall når vi dagens første highlight: Der Kuhstall. Den store åbning i sandstensbjergene har sandsynligvis tjent som ly for dyr under krige og røverbanders hærgen i tidligere tider.
Man skal ikke snyde sig selv for en tur opad Die Himmelsleiter, når man passerer der Kuhstall. Står man med ryggen til udsigten og kigger ind i der Kuhstall, skal man gå direkte til højre rundt om klippen og op ad denne smalle trappe.
Vel oppe ad Die Himmelsleiter belønnes man med en fantastisk udsigt over nationalparken fra plateauet over der Kuhstall.
Hvad der går op, går kort efter ned igen, - så her er vi igang med nedstigningen fra der Kuhstall.
Efter der Kuhstall følger et meget langt stræk, hvor der Malerweg følger floden Kirnitzsch og asfaltvejen, som løber i bunden af dalen. Undervejs passeres tre gamle vandmøller. Dette stræk slutter af med ca. 0,5km på asfaltvejen, hvorefter der via Mühlschlüchte følger en lang sej opstigning til det lille og store pølsehorn (retteligt Kleines og Grosses Pohlshorn). På en lille vindblæst udkigsklippe får man dette vue over landskabet. Den lille mørke prik i det lille bare buede klippeparti skulle være der Kuhstall, som vi stod i for 2,5 time siden.
Endnu en passage med mange trærødder, her på stykket mellem pølsehornene og Zeughaus.
Det er måske svært at se, men det går kraftigt opad på denne strækning forbi Goldsteinklippen, som man lige kan ane gennem træerne i venstre side af billedet.
Ved denne sjove klippeformation (lidt bagude til højre i billedet) drejer vi fra Rosssteig. Efter et relativt kort stræk på Fremdenweg, som løber parallelt med grænsen mellem Tyskland og Tjekkiet, drejer man til højre og begynder den sidste opstigning mod Grosser Winterberg. Grosser Winterberg er med sine 556m der Malerwegs højeste punkt. Vi vælger at lufte vore trætte fødder og nyde en forfriskning i beværtningen på Grosser Winterberg inden dagens sidste stræk ned mod Schmilka.
Vi er igang med nedstigningen fra Grosser Winterberg mod Schmilka - her et relativt tilforladeligt stykke (set tilbage/opad).
Stadig igang med nedstigningen - her et meget stejlt stykke på uens nedlagte sten (set tilbage/opad).
Endelig er vi nået til vejs ende af den lange stejle nedstigning! (set tilbage/opad). Vi mangler nu bare at gå ind i den lille by Schmilka og finde vort logi for natten. Nedstigningen tog vel omkring tre kvarter og resulterede i trætte knæ og fødder, som i den grad protesterede mod at gå længere, da vi endelig var nået frem.
5. etape, Lichtenhainer Wasserfall - Schmilka
Etapelængde: Ca. 17 km
Tidsforbrug: Ca. 7-8 timer
Indtryk: Turens absolut længste og hårdeste strækning hvor det i lange stræk gik opad og opad, - for at slutte i en lang stejl nedstigning fra Grosser Winterberg til Schmilka ved Elben.
Copyright © metweb 2006-2024